Eksklusiv herregårdsfortælling med gårdejerne selv
Oplev Herregården Hindsels på en rundvisning sammen med os.
Oplev Herregården Hindsels på en rundvisning sammen med os.
⏱️ 2 timer
💰 199 DKK per person
Oplev Hindsels gennem flere hundrede års historie — fra herregård og levende landbrug til et nyt kapitel som besøgssted ved Limfjorden.
Rundvisningen forestås af ejerne selv og giver et autentisk indblik i livet på Hindsels, fortalt af dem, der kender stedet bedst. Vi bevæger os rundt på gården og stopper ved de centrale bygninger, steder og fortællinger undervejs.
Det er en rolig oplevelse i mindre skala med tid til spørgsmål, samtale og fortællinger, som man ikke finder på et skilt.
Turen er også velegnet for børn. Når det passer med drift og sikkerhed, er der mulighed for at komme op i en traktor eller mejetærsker.
Vi tilbyder rundvisninger på alle ugens dage, dato og tid aftales individuelt.
Hindsels’ historie gennem 1000 år
Livet på gården gennem tiden — både for familien og de mange ansatte
Familien, generationsskifterne og de omkring 200 års tilknytning til stedet
Hvordan gården er blevet delt, samlet og udviklet gennem tiden
Landbrugets udvikling fra håndkraft til maskiner og nye dyrkningsformer
Nutidens drift og tanker om bæredygtighed
Hvordan Hindsels i dag er under udvikling som oplevelses- og besøgssted
Hvordan gamle bygninger langsomt får nyt liv
Bemærk:
Stuehuset er privat beboelse og indgår derfor ikke i rundvisningen indvendigt. Vi fortæller dog om bygningen udefra og besøger grovkøkkenet, som ligger i den ene længe af stuehuset.
Grupper over 9 personer
Er I flere, der vil opleve Hindsels sammen? Vi tilbyder gerne en samlet pris til grupper – skriv for at høre mere.
Kagesulten?
Der er mulighed for tilkøb af kaffe og hjemmelavet kage ifm. rundvisningen til 130 DKK/ person.
Ophold
Vil du opleve endnu mere? Kombiner din rundvisning med et ophold hos os og få 10 % rabat på rundvisningen.