Historie

Herregården Hindsels har rødder tilbage til middelalderen. Dens status som herregård skyldes både jordtilliggende, bygningerne og den lange sammenhængende slægtshistorie.

I gamle dage var der op mod 20 ansatte på gården og i dag drives gården alene af familien Overgaard. Store maskiner og tilpassede dyrkningsmetoder har gjort det muligt.

1487
De tidligste optegnelser af godset stammer fra 1487, hvor gården hørte under Børglum Bispestol.
1537
Den danske krone besidder godset. Både bispestolen og kronen har formentligt bortforlenet gården til flere forskellige sider.
1650
Historien indtil dette punkt er mere eller mindre ukendt, men det vides at Joachim von Gersdorff besidder gården heromkring.
1653
Joachim sælger gården til sin ældre bror Caspar Gersdorff.
1658-1751
Gården er delt i to gårde i denne periode.
Vester Hindsels ejes først af Melchior Juel, dernæst Ølbye, Gyldenstierne, Sehested, Mollerup, Schierner og til sidst de Leth familien.
Øster Hindsels (som må formodes at være gårdens nuværende placering) ejes først af Mathias Budde, dernæst to sønner, Pedersen, Christensen, von Klingenberg og til sidst de Leth familien.
Familien de Leth må altså have lagt de to gårde sammen på et tidspunkt.
1751
Gården er nu sammenlagt igen i form af hovedgård og gods. Enken efter Frederik de Leth sælger den til Peder Isager, som er købmand og tilknyttet Brødremenigheden. Han gør gården til et religiøst samlingspunkt ud over også at være et driftssæde.
1760
Peder Isager opfører den trefløjede hovedbygning i munkesten, som stadig står der i dag.
1774
Laurids Breinholt overtager gården.
1804
Hans Jacob Lindahl, den berygtede "herregårdsslagter", overtager gården og sælger alt fæstegodset fra.
1808
Jacob Deichmann, senere ejer af Gyldendalske Boghandel, overtager gården.
1811
Laurids Christian Djørup overtager gården og driver den betydeligt op.
1811-1820
Gården går fra hånd til hånd.
1827
Niels Overgaard overtager og driver gården som første generation af familien Overgaard, der nu har drevet den i seks generationer. Han opretter gården Overgaardsminde og tildeler denne en tredjedel af jorden.
1857
Enke Fru Overgaard ejer gården da hendes mand går bort.
1869
Sønnen Jacob Overgaard overtager Herregården Hindsels og denne bror, Nicolaj Overgaard, overtager Overgaardsminde, som senere hen bliver solgt ud af familien.
1911
Sønnen Bertel V. Askov Overgaard overtager gården.
1932
Opførelse af nye avlsbygninger, efter de tidligere stråtækte bygninger havde vist sig at være utidssvarende.
1954
Niels Iver Overgaard, nevø til Askov, overtager gården.
1974
Enke Fru Anna Overgaard overtager gården da hendes mand går bort.
1978
Stop med mælkeproduktion og malkekøer.
1981
Sønnen Askov Overgaard overtager gården.
1983
Kostalden bliver halmlager.
1985
Over en årrække udfaser vi pløjning af markerne med god effekt. 
1987–2009
Egenproduktion af slagtesvin.
1992
Opførelse af ny svinestald.
2010
Svinestaldene lejes ud til en lokal landmand.
2015
Vi følger principperne for regenerativt landbrug, også kaldet conservational agriculture (CA).
2025
I forbindelse med et generationsskifte indtræder søn og svigerdatter Jacob og Katharina Overgaard som 6. generation i ledelsen af gården, som fortsat drives i fællesskab med Askov Overgaard.

Halm har altid været værdifuldt - i gamle dage blev den især brugt som strøelse i staldene, som foder til husdyrene og som materiale til tækkede tage. Halm er og var desuden en kilde til energi.
I 1980erne var Herregården Hindsels således med til at oprette et halmfyret varmeværk i byen, som siden har aftaget halm til produktion af varme af områdets landmand. Herregården Hindsels har eget halmfyr og bruger dermed biprodukterne fra planteavlen til at producere varme til både driftsbygningerne såvel som boligerne.

I dag dyrkes 140 hektar jord, regenerativt og pløjefrit med fokus på biodiversitet, kulstofbinding og robuste sædskifter.

Landbruget står midt i en grøn omstilling præget af trepartsaftaler, miljøhensyn og nye vilkår. På Herregården Hindsels møder vi forandringen med respekt for det, der fungerer – og mod til at gentænke resten.

Vi arbejder med en kombination af landbrug, turisme, ophold og oplevelser, hvor nye koncepter afprøves i praksis. Gennem transformation, flere indtægtskilder og nytænkning er vi med til at definere, hvad en herregård kan og skal være i fremtiden.

Samarbejder og kooperationer er en central del af vores tilgang, og vi er altid på udkig efter nye tankemåder og partnerskaber.

Det landlige liv, roen og nærværet er ikke fortid, men nye værdier, der giver mening i en moderne hverdag.